torsdag den 25. januar 2018

WiFi Forstærker

Oplever du, at WiFi signalet er decideret ringe, og ønsker du at kunne udnytte dit trådløse internet bedst muligt?

Oplever du, at WiFi signalet er decideret ringe, og ønsker du at kunne udnytte dit trådløse internet bedst muligt? Så er en WiFi forstærker dét redskab, som du bør kigge efter. Salget af WiFi forstærkere er de seneste år eksploderet, netop grundet et højere ønske om at komme forbindelses-problemet til livs. Vi har hos WiFi-Rep flere års erfaring indenfor WiFi repeatere, og vil med denne side rådgive dig bedst muligt, så du igen kan få glæde af din WiFi forbindelse.

Hvilken WiFi forstærker bør jeg købe?

Hvilken WiFi repeater du bør købe, afhænger i høj grad af, om den skal bruges til en arbejdsplads, eller om det blot er i hjemmet, hvor du ønsker at kunne tilgå internettet uden problemer i eksempelvis soveværelset eller på 1. sal. Vi har dog valgt at ramme bredt, da alle de nedenstående WiFi forstærkere både kan bruges på kontoret samt til hjemmebrug.

Hvad er en WiFi forstærker?

Helt enkelt er en WiFi forstærker et teknologisk tilbehør, der “spejler” din trådløse forbindelse – dermed fungerer det som en forstærker, da du ved brugen af en sådan kan “spejle” forbindelsen. Ønsker du derfor, at kunne ligge og se Netflix serier i soveværelset på 1. sal uden problemer, har du med en WiFi repeater de perfekte forudsætninger.
En helt almindelig router kan have svært ved at nå alle steder i dit hjem – det er med stor sandsynlighed også derfor, at du er her på siden i dag. Vi kender problemet alt for godt, og forsøger derfor at rådgive dig bedst muligt. Ovenstående 4 WiFi forstærkere er alle fantastiske til netop at forstærke signalet. Endvidere har vi fundet alternativer, der prismæssigt er i den lavere ende – det har vi gjort, da vi mener, at alle bør have råd til et godt trådløst signal.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er naturligvis vigtigt, at du i forvejen har et trådløst netværk, der kan “tåle” at blive forstærket/spejlet/gengivet. Med det menes der, at der højest sandsynligt vil ryge lidt af hastigheden, når en WiFi forbindelse skal forstærkes. Du skal derfor sørge for, at du har hastighed nok til, at du uden problemer kan forstærke denne. Men bare rolig –langt de fleste har en forbindelse der er tilstrækkelig. Husk her din ret til at returnere produktet, hvis ikke det virker efter hensigten!

mandag den 15. januar 2018

WinZIP

WinZIP er et af de mest populære pakkeprogrammer til Windows. Det er med tiden blevet integreret ganske godt med Windows Stifinder, så det altid er lige ved hånden, og det kan efterhånden udpakke snart alle tænkelige formater. Er man ikke så erfaren med .zip filer, har det en wizard (troldmand) der hjælper en. Målet med denne guide er at du ikke behøver dette, eftersom det er meget hurtigere ikke at skulle klikke sig igennem for mange dialoger. Denne guide:

WinZIP i Stifinder

Højreklikker man på en almindelig fil i Stifinder (i dette eksempel en HTML fil der hedder download.shtml) kommer der en menu op der ligner den på billedet. Det kan være der er flere eller færre punkter, men dem vi her skal interessere os for er dem med det lille WinZIP ikon: "Add to ZIP" og "Add to download.zip". Trykker du på "Add to ZIP" vil "Add" (tilføj) dialogen komme frem, og du får mulighed for at tilføje den pågældende fil til en eksisterende ZIP fil, eller oprette en helt ny ZIP fil. Trykker du istedet på "Add to download.zip", vil der med det samme blive oprettet en ZIP fil der hedder det samme som den fil du har valgt (dog ikke med efternavnet - det efter det sidste .), hvori filen bliver pakket. I tilfældet på billedet, bliver der altså oprettet en ZIP fil ved navn download.zip, hvori filen download.shtml befinder sig. Den oprindelige download.shtml bliver ikke slettet.



Udpakke filer

Den letteste måde at pakke en ZIP fil ud er, ved at højre klikke på den. Gør du det, vil du se en menu der ligner den på dette billede - ligesom før kan der være flere eller færre punkter, men det er igen dem med WinZIP ikon der er interessante (samt det øverste punkt).

Klikke du på punktet "Extract to..." vil "Extract" (pak ud) dialogen komme frem (når der er ... efter teksten i et menupunkt, betyder det at der kommer en dialogboks frem - dvs. der sker ikke noget med det samme. Er der ikke ... efter teksten sker der noget med det samme når man vælger punktet), og du vil kunne vælge hvor du vil udpakke hele ZIP filen. Trykker du istedet på "Extract to folder D:\domain\zip.dk\download", vil der blive lavet en mappe (i den mappe hvori ZIP filen ligger) der hedder det samme som ZIP filen (dog uden .zip), hvori hele ZIP filen vil blive pakket ud.
Trykker du på punktet "Create Self-Extractor (.EXE)", vil den pågældende ZIP fil få indbygget et lille program (og den kommer dermed til at fylde ca. 30 KB mere), der gør at man blot ved at dobbeltklikke på den kan pakke den ud - også selvom man ikke har et ZIP program. Dette pakker altså ikke filen ud, men er praktisk hvis den skal distribueres til folk uden et ZIP program. Dette punkt bliver dog kun vist, hvis du under installationen har bedt om at få WinZIP Self-Extractor tilføjet til din højrekliksmenu (context menu).

Tilbage er der ét punkt - det i toppen: Open with WinZip. Vælger du dette punkt (svarer til at dobbeltklikke på filen - dette vises ved at punktet er med fed skrift) åbnes WinZIP med den pågældende ZIP fil åben. Du har nu mulighed for at bl.a. pakke enkelte filer fra den ud, tilføje filer, slette filer mm. Mere om dette i næste afsnit.

Selve WinZIP

Pakke filer

For at kunne tilføje filer til en ZIP fil, skal du enten oprette en ny ZIP fil, eller åbne en eksisterende.

Åbne en eksisterende ZIP fil

Vil du tilføje filer til en ZIP fil der ikke er åben, åbner du den ved at trykke på knappen "Open", hvorefter du finder filen, og trykker på knappen "Åbn".

Oprette en ny ZIP fil

Du laver en ny ZIP fil ved at trykke på knappen "New", hvorefter der kommer en dialogboks, hvori du skal finde det sted den skal ligge, så skal du skrive hvad den nye ZIP fil skal hedde (du behøver ikke skrive .zip til sidst - det gør WinZIP for dig), trykke på "OK", og så er den nye ZIP fil oprettet.

Tilføje filer til en ZIP fil

Nu er du nået til at skulle tilføje filer til ZIP filen. Dette gør du ved at trykke på knappen "Add", hvorefter tilføj-dialogen fremkommer:

For at tilføje en fil, finder du den i den øverste del af dialogen - vil du vælge flere filer på én gang, kan du holde CTRL tasten nede mens du vælger dem. Vil du vælge alle filer i en mappe, så sørg for at der står "*.*" (se billedet) i kassen "Filnavn", og så trykker du på knappen "Add with wildcards". Hvis du fx. vil tilføje alle HTML filer i mappen, kan du skrive"*.html", og trykke på "Add with wildcards", for når du benytter denne knap (istedet for "Add") betyder en * nemlig "et vilkårligt antal af vilkårlige tegn". Dvs. skriver du "*pak.*", vil filer der fx. hedder "godpak.html", "fint_til_at_pak.gif" eller "OKmadpak.doc" blive tilføjet.
I boksen der hedder "Compression" er der mulighed for at vælge forskellige grader af komprimering. Jo bedre komprimeringen er, jo mindre bliver ZIP filerne, men jo langsommere er det også at pakke dem ind og ud. Jeg benytter altid selv (som det kan ses på billedet) den højeste komprimering - for et af WinZIP's hovedformål er jo at få filer til at fylde mindre!
Når du har valgt de(n) fil(er) du tilføje til ZIP filen, skal du nu bare trykke på knappen "Add", og så bliver de(n) tilføjet. Hvis du har brugt knappen "Add with wildcards" som beskrevet oven for, skal du dog ikke trykke på "Add", da dialogboksen selv lukker.

Læs artiklerne om blogging herunder:

Udpakke filer

Som det første, skal du åbne den ZIP fil du vil pakke filer (eller dem alle) ud fra. Se hvordan du åbner en ZIP fil under Pakke filer. Når du har åbnet en ZIP fil, vil du se et skærmbillede der ligner billedet under Selve WinZIP. Du vælger nu de(n) fil(er) du vil udpakke - hvis du vil vælge flere kan du holde CTRL tasten nede mens du vælger dem. Vil du pakke alle filerne ud, skal du ikke markere nogle af dem, men blot fortsætte til næste trin. Er du kommet til at vælge en eller flere filer alligevel, så kan du alligevel have markeret nogle filer, kan du trykke på en tilfældig fil for at afmarkere alle de andre, og for at afmarkere den sidste trykker du på den mens du holder CTRL tasten nede.

I boksen "Folders/drives" finder du nu den mappe hvori du vil udpakke de(n) valgte fil(er). Har du ikke valgt nogle filer i forrige vindue, er punktet "All files" valgt på forhånd (og alle filer i ZIP filen vil blive pakket ud) - ellers er det punktet "Selected files" der er valgt (og kun de valgte filer i ZIP filen vil blive pakket ud). Er der gemt nogle stinavne/mapper i ZIP filen, bliver disse kun pakket med ud hvis der er kryds i kassen "Use foldernames" - ellers bliver filerne pakket ud i samme mappe. Hvis du ikke vil have WinZIP spørger om den skal overskrive en fil (hvis du nu pakker en fil ud i en mappe, hvori der allerede ligger en fil af samme navn) skal du sætte kryds i kassen "Overwrite existing files". Sætte du kryds i "Skip older files", vil en fil kun blive overskrevet hvis den fil du pakker ud er ændre senere end den der ellers skulle overskrives.
Når du har valgt den rigtige mappe, og sat kryds de nødvendige steder, skal du bare trykke på knappen "Extract", og så bliver de(n) valgte fil(er) pakket ud.

Handel på nettet

Mange er bange for at handle på internettet. Personligt handler jeg på internettet 2-3 gange om måneden, og mener det er det sikreste. Se hvorfor:
I bund og grund er det almindelig opdragelse, i stil med at man ikke må gå med fremmede hjem, men fordi internettet er så nyt har de fleste ikke fået denne opdragelse.
Det med småt
Tommelfingerreglerne: De tre tær
Bedre rettigheder ved køb
Bedre rettigheder ved Dankort mfl.
Ulemper
Mine erfaringer


Det med småt

Denne side indeholder min personlige erfaring og den viden jeg tror jeg har. Den er ikke loven. Forbrugerstyrelsen er altid et godt sted at spørge hvis du er i tvivl.

Tommelfingerreglerne: De tre tær

Internethandel er nemt og sikkert, hvis du altid overholder dette. I bund og grund handler det om ikke at gå med fremmede hjem og ikke spise gul sne:
  1. Brug kun betalingskort - aldrig forudbetaling.
  2. Hold øje med dine kontoudtog.
  3. Hold dig fra butikker der ikke opgiver deres adresse og telefonnummer.

Bedre rettigheder ved køb

Når du køber noget via internettet er det teknisk set postordresalg: Du kan ikke se varen i en butik før du køber den. Derfor har du ifølge loven 14 dages returret. Det gælder også før du har fået varen: Du kan bare afbestille ordren, og sender butikken den alligevel kan du nægte at modtage pakken. Så skal du ikke betale noget.

Undtagelserne er:
  1. Varen skal være i "væsentligt samme tilstand" når du returnerer den. Dvs: Sørg for at alt tilbehør, manualer, kabler ol. er med og rullet pænt op. Lad være med at smadre embalagen når du lukker op.
  2. Software, film, musik ol. skal være i ubrudt embalage (ligesom i butikkerne). Hvis fx en DVD ikke er forseglet i plastik ved jeg ikke hvad reglerne er, så spørg Forbrugerstyrelsen.
  3. Hvis varen er specialfremstillet, fx du har købt 8 meter stof der er skåret af til dig, er der ikke returret (fordi det er svært at sælge det igen).

Bedre rettigheder ved Dankort mfl.

Når du bruger Dankort (eller andre plastikkort) på internettet må du aldrig, aldrig, aldrig opgive din pinkode. Du kan heller ikke skrive under nogle steder. Det betyder at du kan gå ned i din bank og kræve at de fører beløbet tilbage! Det er nemlig ikke bogført korrekt (ingen pinkode og ingen underskrift).
Hvis du vil føre et beløb tilbage, skal du skrive nogle papirer under i banken, og banken vil normalt gerne have at du venter ca. 2 uger på at de undersøger sagen. Mange mener du at de skal gøre det med det samme, men hvis det ikke er noget problem for dig at vente, er der ingen grund til at være stædig.
Kan du så bare købe ting og føre pengene tilbage: Nej. Banken undersøger sagen, og butikken har typisk din underskrift på at du har modtaget pakken. Du kan muligvis have held til at få ført beløbet tilbage, men du skal nok blive fanget og så skal bankens advokater nok flå dig levende.
Og forøvrigt: Brug kun betalingskort! Ikke efterkrav og aldrig forudbetaling. Så længe du kan få ført pengene tilbage har du butikken i en klemme hvis den prøver at snyde dig. Der er flere sager hvor folk har betalt store beløb forud, og ikke fået noget.

Ulemper

Der er også ulemper ved at handle på nettet:
  1. Porto og ekspidition: Det koster let en 50-60 kr i gebyr pr. pakke, men det kan variere meget. For billige ting, tjek derfor prisen på at få sendt pakken!
  2. Når du returnerer eller sender ting til reperation skal du betale portoen.
  3. De bedste butikker sender samme dag hvis du bestiller inden 17, men en 2-3 dages levering er meget normalt.
  4. Post Danmark skærer ned på servicen hele tiden: En gang kom de om aftenen. Nu kommer de når jeg får fri fra arbejde (kl. 16), så jeg misser ofte posten med 10 minutter. De bringer kun ud om lørdagen hvis man betale dyrt for det. De kalder det "lørdagsekspress", men der er ikke noget ekspress i det. Det var standard service indtil de sidst satte priserne op og fyrerede flere hundrede. Hvis nogle fra Arla Post Danmark læser dette: Ja, jeg er sur på jer!

Mine erfaringer

Jeg har foretaget mange hundrede handler på internettet siden 1997. Beløbene spænder mellem 5 kr og 14.000 kr. Jeg er aldrig blevet snydt, men i nogle få tilfælde er jeg blevet skuffet eller butikken har prøvet at snyde. Der har også været problemer med ordre, som butikkerne har løst særligt godt:

  1. Jeg købte en computer, hvor jeg selv valgte nogle meget nye dele. Der var ca. 2 måneders levering på nogle og i mellemtiden faldt computeren ca. 1000 i værdi. Surt, men jeg vidste der var lang levering og prisen var aftalt vedkøbet.
  2. Jeg købte et TV-kort, men butikken sendte mig et der var lidt dårligere. De havde prøvet at snyde mig, så de måtte krybe til korset og betale både returporto og alle mine penge igen.
  3. Jeg købte en bog hos Amazon UK, men de sendte en forkert. Jeg fik lov til at beholde den forkerte og de sendte mig hurtigt den rigtige.
  4. Jeg købte en plakat hos Thinkgeek, men den blev skadet under transporten. De sendte en ny uden beregning.
  5. Jeg købte et filmlærred hos Projektorsalg.dk, men to gange sendte de et forkert. De betalte fragten tilbage begge gange, og gav mig som plaster på såret et meget dyrer lærred uden ekstra beregning.

WiFi Forstærker

Oplever du, at WiFi signalet er decideret ringe, og ønsker du at kunne udnytte dit trådløse internet bedst muligt? Oplever du, at WiFi si...